Wiking Gulve

Vi åbner fabrikken og fejrer 25 år

25 år med danske gulve i Roslev
Wiking Gulve / 3 juni 2022

I 1997 begyndte Wiking Gulve at producere lamelopbyggede plankegulve i Roslev ved Skive. Det var ellers dengang, danske virksomheder i hobetal flyttede deres produktion ud af landet.

De to brødre Hans Peter og Anders Korsgaard, der stiftede Wiking Gulve, ville noget andet. De ville producere gulve af nordisk træ her i Danmark, hvor de kunne tiltrække de dygtigste håndværkere og kontrollere en ansvarlig produktion af smukke og langtidsholdbare gulve med omtanke for miljøet.

Sådan er det stadig, selvom Wiking Gulve har skiftet ejerskab et par gange. Nu er det ejertrioen John Bojesen, Kim Axelsen og Henrik Nielsen, der kan markere virksomhedens 25-års jubilæum. De to førstnævnte har desuden 10-års jubilæum som ejere i år.

Wiking Gulve

Mest læste artikel

Et nej i Løvens Hule blev den mest læste artikel
Wood Supply / 23 december 2021

De tre ejere af Roslev-baserede Wiking Gulve kom med en opsigtsvækkende indrømmelse, da de i marts måtte erkende, at de ikke ville se sig selv tone frem på landets tv-skærme som deltagere i det populære DR-program Løvens Hule.

For ikke alene førte programoptagelserne dermed ikke til det udstillingsvindue, trioen havde håbet på – de havde også valgt at sige nej til det tilbud, der rent faktisk var kommet fra investor Jacob Risgaard. En beslutning, de for længst havde fortrudt, da programmerne løb over skærmen

–Vi fortrød lige på stedet, men der var ikke noget at gøre. Løbet var kørt, fortalte medejer Kim Axelsen om situationen.

Læs historien: Øv! Gulvvirksomhed fortryder nej til million i løvehulen

Flex Gulvservice

Nyt samarbejde med Flex Gulvservice

Årets gulvmand i samarbejde om nt showroom
Sjællandske Nyheder / 09 juni 2021

Lørdag den 19. juni fra klokken 10.00-15.00 slår han dørene op til sit nye store showroom på Bygmarken nummer 3 i Ølstykke – et tiltag, som han har lavet i samarbejde med Wiking Gulve og PA Savværk.

“Det er en stor udvidelse, for nu kan jeg og Wiking vise og præsentere forskellige gulve og hvordan vi arbejder, så jeg har store forventninger,” siger Lars Hendrichsen, der også ser frem mod den kommende håndværker-kåring.

Lokalt firma

Lokalt firma sagde nej til en million

‘Det er ikke alle, der har prøvet at sige nej til en million’
Skive Folkeblad / 12 marts 2021

Det er ikke alle, der har prøvet at sige nej til en million kroner.

Men det har folkene bag Wiking Gulve i Roslev.

Et nej, som de oven i købet straks fortrød.

Det dyre nej faldt, da de lokale iværksættere bevægede sig ind i tv-programmet »Løvens Hule« for at præsentere deres dansk-producerede, bæredygtige trægulve.

Millionbuddet fra den ene af »løverne«, Jacob Risager, der ejer den succesfulde e-handels-virksomhed, Coolshop.dk.

Wiking Gulve

Fortryder nej til millioninvestering ..

De tre iværksættere fra Wiking Gulve fortryder, at de sagde nej i ‘Løvens Hule’
Ekstra Bladet / 11 marts 2021

De sidste ni torsdage har ejerne af Wiking Gulve siddet klistret til skærmen i håb om at dukke op i det populære DR-program ‘Løvens Hule’.

Sjette sæson er netop rullet for skærmen, og Wiking Gulve var ikke at se i programmet.

Virksomheden havde på forhånd udset sig at få Jacob Risgaard med ombord, og han endte også med at tilbyde en million for 10 procent af virksomheden. Men virksomheden ønskede en million for fem procent af virksomheden, og derfor måtte de takke nej tak.

Wiking Gulve

Det så du ikke på TV

Sagde nej til en million og en løve.. Fortrød øjeblikkeligt
BT.dk / 10 marts 2021

»Det var et granatchok. Vi fortrød lige på stedet, men der var ikke noget at gøre. Løbet var kørt,« erindrer Kim Axelsen.

Det er nichemediet Wood Supply, der beskriver scenen fra ‘Løvens hule’-optagelserne.

Her havde trioen fra firmaet Wiking Gulve valgt at stille op for at forsøge at få en investering ud af en af de fem løver i DR-programmet – den pudsige detalje er så, at indslaget endte med slet ikke at komme med i den netop afsluttede sjette sæson af iværksætterprogrammet.

Wiking Gulve

Sagde nej til millioninvestering

Det var et granatchok
DAGENSdk / 10 marts 2021

“Det gik bare så stærkt. Vi var blevet bombarderet med spørgsmål. Kameraholdet havde signaleret flere gange, at vi skulle runde af. Jeg tænkte, at nu halverer han vores værdiansættelse og vil betale mindre end det, jeg selv havde betalt. Det var ikke rimeligt. Så det var nok stolthed, der gjorde, at jeg sagde, at det er vi nødt til at sig nej til,” fortæller Henrik Nielsen, der er en af de tre indehavere, til mediet Wood Supply.

10 procent af virksomheden var dobbelt så stor en ejerandel, som Wiking Gulve havde lagt op til.

Løvens Hule

Fortrød på stedet – da var løbet kørt

Vi var forberedt og klar til at forhandle
Byggeri & Arkitektur / 09 marts 2021

Wiking Gulve overraskede Løvens Hule med deres danskproducerede trægulve. Nu har ejerne fortrudt, at de ikke sagde ja til Jacob Risgaards tilbud.

Kvalitetsgulve produceret af nordisk træ i Danmark med fokus på bæredygtighed og vedvarende energi. Det er kort sagt forretningsmodellen i Wiking Gulve. Et set-up som overraskede investorerne i Løvens Hule.  

Løvens Hule

Gulvvirksomhed fortryder nej i løvehulen

Vores pitch gjorde indtryk – vi fokuseret på klimaet
Licitationen / 09 marts 2021

Håbet om selv at dukke op blandt de investorsøgende iværksættere blev dog slukket med sidste uges sæsonafslutning, og nu ærgrer holdet sig om muligt endnu mere over at have sagt nej til en investering fra netop den løve, man ellers havde udset sig på forhånd.

– Vores pitch gjorde indtryk. Vi fokuserede på klimaet. At vi kan producere trægulve i Danmark af træ fra nordeuropæiske og bæredygtige skove, og at selve produktionen sker med 100 procent vedvarende energi. Det kunne løverne lide. 

Brede planker

Bredere og bæredygtige planker

Der er tale om et godt alternativ til massive planker 
Byggeri & Arkitektur / 18 maj 2020

 

Wiking Gulve lancerer nu lamelopbyggede plankegulve, der både er bredere, holder formen og fordeler gulvvarmen optimalt. Ambitionen er 100 % bæredygtighed hos den nordjyske gulvproducent.

Wiking Gulve har eksisteret siden 1997 og er i dag en af landets førende producenter af plankegulve. Nu introducerer virksomheden nye, bredere og længere lamelopbyggede plankegulve på markedet:

 -Der er tale om et alternativ til de massive planker, da vi mærker en stigende efterspørgsel på løsninger, hvor man undgår alt for store bevægelser i træet eller revner mellem plankerne. Og samtidig er det intet problem at installere og fordele gulvvarmen jævnt, fordi der netop er tale om lamelopbyggede gulve, siger Henrik Nielsen, adm. direktør hos Wiking Gulve.

Cradle to Cradle

Den bæredygtige vej med Cradle to Cradle

Wiking Gulve starter en ny rejse med Cradle to Cradle
Byggeri & Arkitektur / 18 maj 2020

 

Det er alt sammen meget fint og bæredygtigt. Men ikke nok for Wiking Gulve. De vil mere, og de vil bevise det.

– Vi har altid haft fokus på bæredygtighed, men nu vil markedet gerne se det officielt. Byggecentrene taler om, at de gerne vil bidrage med mere bæredygtige produkter, og vi vil gerne bidrage til, at de kan sætte handling bag ordene, siger administrerende direktør Henrik Nielsen.

Derfor har Wiking Gulve det seneste halve år arbejdet på at få Cradle to Cradle certificeret deres lamelgulve.

Nordlys Serie

Nye stilfulde farver til bæredygtige gulve 

Cradle to Cradle certificerede fyrretræsplanker i farver 
Byggeri & Arkitektur / 18 maj 2020

 

I en meget lang periode har efterspørgslen på hvid været voldsomt stor. Hvid har tendens til at skjule åretegningerne i træet, og hvid kan godt resultere i et lidt for sterilt udtryk i f.eks. en bolig. Men nu er der også et ønske om et lidt mere naturligt, organisk og naturolieret præg, der kan skabe noget kontrast til bl.a. de mange hvide vægge i hjemmene. Farverne er i første omgang tiltænkt de lamelopbyggede plankegulve i fyr, men senere hen måske også træsorter som ask og eg m.v.

Har du en god historie?

Har du en god historie? Og mangler lige de sidste detaljer eller et fedt billede,
så kontakt gerne vores marketingafdeling.
Pernille som er vores marketingansvarlige, står altid klar til at hjælpe dig og kan kontaktes direkte på email her.

 

Pernille L. Jacobsen