Få ekspert rådgivning til dit nye gulv
Nyt gulv? Ekspert rådgivning er på vej. At vælge nyt trægulv er spændende, men også en opgave med mange valgmuligheder. Hvilke forventninger har du til det nye gulv? I hvilke rum skal gulvet ligge? Hvordan skal gulvet se ud? Foretrækker du brede gulvplanker eller klassiske smalle? Skal trægulvet holde til livlige børn, glade hunde og stiletter? Hvad med gulvvarme? Rengøring og vedligeholdelse af dit nye trægulv? Er der tænkt på akustikken? Hvordan er undergulvet? Hvilken gulvtykkelse er der plads til? Hvor meget må gulvet koste? Skal det være plankegulv, lamelparket, sildeben trægulv eller noget helt andet? Er det et gør-det-selv-projekt eller kommer der håndværkere? Er det nybyggeri eller en renovering? Hvilke træsorter og farver harmonerer med dit hjem?
Disse og endnu flere spørgsmål er afgørende for at kunne træffe de valg, som giver dig mange års glæde af de nye gulve. Derfor tilbyder vi dig et gratis besøg af en erfaren gulv-rådgiver.
En personlig gulv-rådgivning giver dig ikke alene svar på dine eksisterende spørgsmål, men også hjælper med at finde og udpege de væsentlige faktorer i hjemmet, som kan have en afgørende betydning for valget af det nye gulv og gulvets lange liv. Især i de større projekter kan en professionel rådgivning være med til at finde frem til de optimale løsninger og undgå de eventuelle fejl, som på sigt kan være bekostelige at rette på.
Der er mange forskelige trægulve af vælge imellem – vi hjælper dig med at tage et valg. Vi rådgiver også om det optimale fremtidige vedligehold af dit nye trægulv, så det kan holde længe og glæde dig og dit hjem.
Bestil en rådgiver
De mest stillede spørgsmål
Det kan være svært at vælge sit nye drømmegulv, og der kan komme mange spørgsmål op, inden valget bliver truffet. Vi har samlet nogle af de mest stillede spørgsmål her.
Jeg har købt jeres hvid olierede gulv. Skal jeg gøre noget før jeg tager det i brug?
- Fra fabrikken er gulvplankerne grundolieret og skal derfor have en slutbehandling efter montering. Grundolien er diffusionsåben, som gør det muligt for dig at vælge frit imellem en slutbehandling i olie eller sæbemætning. Vi anbefaler Trip Trap/WOCA produkter hertil, da vores grundolie kommer derfra. Ønsker du manuel oliemætning anbefaler vi 1 omgang med Trip Trap/WOCA oliepleje hvid. Ønsker maskinelt oliemætning anbefaler vi 1 omgang med Trip Trap/WOCA plejeolie hvid. Ønsker sæbemætning anbefaler vi 2 gange gulvvask med Trip Trap/WOCA Natursæbe hvid.
Vil I anbefale at man monterer trægulv i et køkken?
- Trægulve fungere i alle rum undtagen vådrum. Dog skal man være opmærksom på vedligeholdelsen, som kræves for at overfladen bevarer sine gode egenskaber bl.a. Pga. stænk fra madlavning og vask. Køkkenet er ofte hjemmets hjerte, hvor vi opholder os mest og fungerer samtidig som et gennemgangsrum, som bevirker at sliddet på gulvet er større end i andre rum. Man skal derfor sørge for rengøring og efterbehandling oftere end som f. eks. Soveværelset.
Kan man montere Wiking gulv direkte ovenpå plader med varmeslanger ?
- Ja det kan man godt. Man skal selvfølgelig sikre at varmeslangerne ikke ligger over sporene i pladerne og så skal gulvplankerne monteres på tværs af varmeslangerne under for at optimere varmefordelingen og dermed ensartet bevægelse i træet.
Wiking Gulve vil være i den grønne Liga
Wiking Gulve er Danmarks eneste producent af lamelopbyggede plankegulve, lokalt forankret i Roslev med dedikerede medarbejdere.
Som kun en ud af 5 producenter på verdensplan har Wiking Gulve opnået den krævende Cradle-to-Cradle certificering. Med anvendelse af 100% vedvarende energi produceres fortrinsvist nordiske træsorter fra bæredygtig
skovdrift med kort transportvej til fabrikken, og produkterne afsættes primært i Skandinavien – tæt på træernes oprindelse.
Wiking Gulve arbejder kontinuerligt for, at resttræ upcycles i form nye produkter, ligesom den cirkulære forretningsmodel sikrer, at gamle gulve genanvendes og får nyt liv.