Sådan lægger du et Wiking Gulv 

Er du i tvivl om monteringen eller pleje af dit nye trægulv fra Wiking Gulve, så er du altid velkommen til at kontakte os direkte.

Vi anbefaler altid inden monteringen

 

Vores trægulve er sorteret og produceret efter bedste danske traditioner. Ved plankevarer anvendes udelukkende danske/nordiske råvarer.

 

Det er naturmaterialer, og ikke 2 planker er ens, hvorfor variation i farve og struktur skal påregnes. Vælg det produkt, der sorteringsmæssigt bedst opfylder dine krav og ønsker. Du skal træffe dit valg inden håndværkerne monterer, og du skal godkende leverancen inden håndværkeren påbegynder montage.

 

Vær opmærksom på, at trægulve er produceret af naturmaterialer og derfor tilpasser sig forholdende på anvendelsesstedet. Det danske klima varierer meget i løbet af året – Høj luftfugtighed om sommeren og lav luftfugtighed om vinteren. Med et lamelopbygget gulv forhindres til en vis grad de dimensionsændringer, der naturligt er at finde i træet, på grund af den underliggende lags-opbygning, som gør den mere stabil. Svømmende gulve kan og skal kunne bevæge sig frit i forholdet til undergulvet.

 

Det betyder, at de mindre dimensionsændringer hovedsagligt ses som en ændring i afstanden mellem gulv og væg, som jo er dækket af en fodliste. De største skader der kan forekomme på et svømmende gulv er som regel i forbindelse med ekstremt lav luftfugtighed, og for høje temperaturer på gulvvarmen.

 

Dette vil udtørre plankerne, hvorfor der er høj risiko for, at der kan opstå skader i træet som f.eks revnedannelser og tværkrumme planker, også kaldet vaskebræt. Opstår der vaskebræt (er plankerne krumme ved at de bliver højere ved samlingerne og lavere på midten), kan det tyde på, at luftfugtigheden i en længere periode har været for lav. I vinterperioden skal påregnes mindre svindrevner i og mellem plankerne.

 

(Store fugedannelser kan også skyldes mangelfuld limning ved montage). Gulvvarme vil være med til at udtørre trægulvet og har du brændeovn eller genvex anlæg forstærkes dette. Trægulvet stiller krav om, at du i perioder med lav luftfugtighed kan være nødt til at tilføre rummet nogen fugt ved hjælp af en elektrisk luftbefugter.

 

For at trægulvet skal fungere optimalt bør luftfugtigheden ligge mellem 40 og 60 % RF. Vær opmærksom på, at det er dit ansvar, at disse forhold er til stede, og det betyder i praksis, at hvis gulvet udsættes for hård eller langvarig udtørring (30% rf. og derunder) er Wiking Gulve uden ansvar for eventuelle følgeskader.

Lægges dit Wiking gulv på varmefordelingsplader, skal gulvplankerne lægges på tværs af varmerør. Lægges plankerne på langs af varmerør, skal der anvendes en trykfordelingsplade under plankerne – eksempelvis en 12 mm gulvspån.

Montering & Pleje af trægulve

Er du i tvivl under din montering?

Hos Wiking Gulve hjælper vi gerne med god råd og vejledning

til monteringen – få vejledning lige her.

Montering & Pleje af trægulve

Hvordan skal mit nye Wiking Gulv plejes?

Et Wiking Gulv skal vedligeholdes med pleje – se vores anbefalinger her

Vi arbejder for at kvalitetstræer
bliver til kvalitetsgulve

Vores kunder siger.. 

Hos Wiking Gulve er det vigtigt for os, at vores kunder er tilfredse med både deres nye trægulv, men også vores service. 

Høj kvalitet

God rådgivning

Levering til tiden

Nem montering