Wiking Q-Stone Nadura Volcanic Rock - Designa Køkken

 

Exceptionelle karakterer bliver til over tid, organiseret af naturens egne rytmer. Resultatet, unik styrke og skønhed, afspejler sig i Wiking Gulves Q-stone kollektion. Det er innovativt, ekstremt slidstærkt og smukt.

Q-stone produkternes hårde overflade sikrer ekstrem holdbarhed og et langvarigt smukt udseende til dit gulv. Produktet er baseret på genbrugstræ kombineret med 3D teksturer som får Q-stone til at fremstå naturligt moderne og lækkert i dit øvrige interiør.

Q-stone er Wiking Gulves kollektion af Nadura® produkter, produceret på en licens af Välinge Innovation AB (samme licenshaver som vores Q-Loc superClick system). Den unikke teknologi Nadura er kort fortalt et ”træpulver” der presses ned i en HDF plade. I sammenligning med laminatgulve har Q-stone produkterne ingen overlays og tynde papirlag der kompromitterer slidstyrken. Udseendet er rent og naturligt, mulighederne uendelige og slidstyrke og holdbarhed væsentligt bedre.

Produkterne er fremstillet af omhyggeligt afmålte blandinger af træfibre og mineralet korund, der under varme og tryk presses ned i en HDF plade. Det er i denne proces, at 3D teksturerne skabes og de unikke egenskaber opnås. Det er denne unikke teknologi som sikrer, at slidstyrket hører til i den stærkeste klasse overhovedet.

Hos Designa Køkken i København er det vores Q-Stone Volcanic Rock der er udstillet. Volcanic Rock er et gulv i en dybere grå tone og roligt udtryk.  For at opretholde det flotte look i plankegulvet, så anbefaler vi at du plejer dit gulv med vores følgeprodukter – find dem lige her.

Wiking Gulve ønsker at støtte fremtiden. Ansvarligt skovbrug og tilvækst i skovene er vigtigt for os som virksomhed, når vi hverdag arbejder for at kvalitetstræer bliver til kvalitetsgulve. Hos Wiking Gulve har vi specialiseret os i forarbejdning af en af verdens mest fantastiske naturlige ressourcer, nemlig træ.

 

Når du handler et Wiking Gulv, får du ikke blot et bæredygtigt dansk produceret plankegulv, Du er også med til at sikrer bæredygtig skovdrift og produktion, da Wiking Gulve både er FSC certificeret og Cradle to Cradle certificeret. Kunne du tænke dig at læse mere om vores miljøpolitik, så læs med her.

 

Køb dit nye Wiking Gulv herSe flere referencer

Montering & Pleje af trægulve

Hvordan skal mit nye Wiking Gulv plejes?

Et Wiking Gulv skal vedligeholdes med pleje – se vores anbefalinger her

Vi arbejder for at kvalitetstræer
bliver til kvalitetsgulve