Filtre
Antal m² på lager: 79
Antal m² på lager: 105
Antal m² på lager: 200+
Antal m² på lager: 103
Antal m² på lager: 161


Valg af træsort
Ask - Fraxinus Excelsior
Ask er en lys og elegant træsort med en smuk,
jævn struktur og fine åretegninger, der tilfører rummet et let og moderne udtryk. Træet er kendt for sin høje styrke og hårdhed, hvilket gør det særdeles
velegnet til gulve, der skal kunne holde til daglig brug i mange år.
Asketræets lyse farve og naturlige spil passer perfekt ind i både nordisk og minimalistisk indretning, hvor man ønsker et rent og harmonisk look. Med ask får du et gulv, der kombinerer funktionalitet med æstetik – og som med tiden kun bliver smukkere.
Trægulve af asketræ
Vedligeholdelse
Ask gulve er et af de mest slidstærke gulve du kan få på markedet på grund af sine lange træfibre og utroligt slidstærke overflade.
Asketræ klassificeres som et hårdtræ. Slidstyrket en dermed god, men overfladen kræver vedligeholdelse for at beskytte træet.
Bliver gulvet leveret med olie, er det vigtigt at overfladen bliver godt mættet efter lægning, således at gulvet er smudsafvisende
og nemt at rengøre. Alt efter hvilken overfladebehandling du har, er der forskel på løbende vedligeholdelse.
Find alle produkterne under vores følgeprodukter, og spar altid 10% på plejeprodukter ved tilmelding til vores kundeklub. Tilmeld dig her.

Er Ask det rette valg?
Er du i tvivl?
Bestil en træprøve.
Vi sender en træprøve direkte hjem til dig, således du i ro og mag, og med egne sanser kan se og mærke, hvorledes det valgte trægulv vil passe ind i dine drømme for hjemmet.
FAQ om ask
Alle pleje og vedligeholdelses produkter nævnt, kan købes på vores webshop
Trægulv i ask har et brunligt eller rødligt skær, og strukturen i træet giver både et specielt udseende og en styrke, som kun kommer fra danske asketræer.
Select, Country, Atlantic, Freja og Fenris.
Hvidolie, Frost Matlak.
Slidlaget er som standard 4 mm. Skulle det være nødvendigt med en opfriskning af gulvet med en afslibning, skal du forvente, at slidlaget reduceres med 0,5 – 0,7 mm ved en almindelig afslibning, grundet opfriskning af gulvet. Er der mærker, pletter, ønske om at ændre overfladen eller andre årsager til slibning, kan det kræve en dybere slibning som reducerer slidlaget yderligere.
- Ask Select: har få knaster og er uden brunkerne. Træet er lyst og ensartet og understøtter en eksklusiv og personlig indretning.
- Ask Country: har et levende farvespil fra kernetræet. Plankerne kan variere i farven fra det lyse træ til den mørkere brunkerne. Country Life har et levende farvespil, flotte knaster og fyldninger.
- Ask Prestige Atlantic: har et varierende og levende spil i træet. Der forekommer knaster, brunkerne og fyldninger i denne sortering. Der kan være stor forskel på plankernes udseende og man har derfor i denne sortering en unik mulighed for at blande pakkernes planker og skabe sin helt egen stil.
- Ask Freja Mammut: er sorteringen med et afdæmpet udtryk i farver og strukturer. Sorteringen fremstår med mindre reparationer, propper og flot knastspil. Mammut serien er Wiking Gulves eksklusive serie af ekstra brede og lange planker.
- Ask Fenris Mammut: er den smukke og livlige sortering. Denne fremstår med markante åretegninger, naturens farve- og knastspil samt reparationer og propper. Mammut serien er Wiking Gulves eksklusive serie af ekstra brede og lange planker.
Asketræ tilhører hårdtræsfamilien. Træet er derfor ikke så tilbøjelig for mærker som andre træsorter. Skulle uheldet alligevel være ude, kan man løfte de fleste trykmærker ved vandpåvirkning, hvis overfladen ikke er lakeret.
Asketræet har en unik glød og farvespil som ikke ses i mange andre træsorter. Træet kan både fremstå meget stilrent og ensartet, men også med et sprudlende farvespil og knaster.
Bliver gulvet leveret med olie, er det vigtigt at overfladen bliver godt mættet fra start således at gulvet er smudsafvisende og nemt at rengøre.
Meget varierende alt efter hvilken sortering der er tale om. Sorteringerne, som indeholder mere liv og brunkerne, vil have flere knaster og fyldninger.
Asketræ er kendt for sin høje slidstyrke og er en af de hårdeste lyse træsorter, der anvendes til gulve. På Brinell-skalaen, som måler træets hårdhed, scorer ask typisk omkring 3,6 - 3,8 – hvilket gør det hårdere end både eg og fyr. Den høje hårdhed gør askegulve særdeles modstandsdygtige over for trykmærker, ridser og dagligt slid. Overfladen kræver vedligeholdelse for at beskytte træet.
Ask er derfor et oplagt valg til gulve i boliger med høj trafik, børnefamilier eller rum, hvor møbler ofte flyttes rundt. Træets lyse farve og tydelige åretegning giver et moderne udtryk og skjuler samtidig småskrammer og støv bedre end mørke gulve.
Asketræ leveret fra Wiking Gulve, som er grundbehandlet med hvidolie skal mættes op efter montering.
Oliemætning:
Straks efter montering skal gulvet mættes med olie. Benyt Trip Trap Oliepleje Hvid og følg dunkens anvisninger. Gulvet skal behandles 1 gang, hvorefter du kan flytte ind på dit nye Wiking gulv så snart olien er hærdet jf. producentens anvisninger.
Lak:
Den lakerede overflade er klar til brug efter monteringen.
Alt efter hvilken overfladebehandling du har, er der selvfølgelig også forskel på løbende vedligeholdelse.
Oliebehandlet gulv:
Vi anbefaler at du løbende vedligeholder dit olierede gulv med Trip Trap Oliepleje Hvid 1 gang årligt. Er gulvet monteret i et rum med megen trafik, f.eks. En gang eller et køkken, skal du forvente at det har behov for pleje oftere end hvis gulvet er i et værelse. Almindelig gulvvask kan oftest klares med rent lunken vand eller evt. Trip Trap Natursæbe Hvid. Du kan med fordel vaske gulvet med Trip Trap Oliesæbe ved hver 4-5 gulvvask for at udskyde næste oliebehandling lidt, da du derved tilfører overfladen en smule olie. Du bør dog ikke bruge oliesæben ved hver gulvvask, da træet kan blive overmættet og få et fedtet olielag, hvilket vil binde støv og snavs til overfladen.
Lakeret gulv:
Lakbehandlede gulve skal som alle andre overflader løbende vedligeholdes. Det anbefales at der sættes filtdupper under stolene for at minimere overflade ridser. Får gulvet en ridse kan man med fordel behandle med Trip Trap Lakpleje. Lakplejen fjerner ikke ridsen, men minimerer udseendet deraf. Er der sket et brud på lakken, er der meget vigtigt, at skaden repareres hurtigst muligt, så lakken forsegles og væske ikke kan trænge ned i træet.
Ved gulvvask anbefales at bruge Trip Trap Vinyl- Laminat og Laksæbe. Følg doseringsanvisningerne fra producenten.
Trustpilot
Hvad siger kunderne om os?
Det vigtigste for os er, at vores kunder er tilfredse med vores produkter og services! Vi værdsætter derfor rigtig meget din feedback efter endt køb. Se vores Trustpilot her.































