Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Ask Prestige Atlantic 15x235 Frost Matlak

Salgspris 1.019,00 DKK pr. m²

Angiv ønsket antal m²

Du skal bruge: 0 pakker

Totalpris: 0 DKK

Er du sikker på at du ikke vil bestille 5% spild materiale?

Vi anbefaler altid at påregne 5% i naturligt spild til tilskæringer og sortering

BESTIL TRÆPRØVE - DKK 49 i levering (Træprøven er 0,4 m)
Forventet levering: 4 - 8 uger

Ask Prestige Atlantic 15x235 Frost Matlak

Specifikationer og vejledning

Produktbeskrivelse
Ask Prestige Atlantic 15x235 Frost Matlak – brede planker med levende spil og lys finish.
Med et askegulv fra Wiking Gulve får du alle de naturlige egenskaber fra et massivt trægulv – i en lamelopbygget løsning. Vores askegulve har afrundede kanter, som fremhæver de enkelte plankers bredde og gulvets eksklusive udtryk. Plankegulvene fremstilles af udsøgt dansk ask – en smuk, lys træsort med en karakteristisk struktur i brunligt til rødligt kernetræ.

Ask Prestige Atlantic 15x235 Frost Matlak er et eksklusivt askegulv med ekstra brede planker, der skaber et elegant og markant udtryk i boligens rum. Den store bredde giver et roligt helhedsindtryk, mens variationen i plankerne tilfører masser af liv og personlighed.

I Atlantic-sorteringen finder du et naturligt og levende spil med tydelige knaster, brunkerne og fyldninger. Plankerne varierer meget i farve og struktur, hvilket giver dig en unik mulighed for at blande dem på kryds og tværs og dermed skabe et gulv, der er helt dit eget.

Overfladen er behandlet med Frost Matlak, som fremhæver askens naturlige struktur og giver en lys, mat finish. Lakken beskytter samtidig effektivt mod slid og snavs, hvilket gør gulvet både smukt og praktisk i dagligdagen.

Asketræ er kendt for sin høje slidstyrke og er en af de hårdeste lyse træsorter, der anvendes til gulve. På Brinell-skalaen, som måler træets hårdhed, scorer ask typisk omkring 3,6 - 3,8 – hvilket gør det hårdere end både eg og fyr. Den høje hårdhed gør askegulve særdeles modstandsdygtige over for trykmærker, ridser og dagligt slid. Ask er derfor et oplagt valg til gulve i boliger med høj trafik, børnefamilier eller rum, hvor møbler ofte flyttes rundt.

For at sikre et funktionelt og æstetisk gulv således styrken og den visuelle helhed i gulvoverfladen bevares, vil der i denne træsort fremkomme spartling af revner og knaster med specialtilpasset sandspartel og/eller hotmelt. Ligeledes kan udfaldene knaster erstattes med friske ”nye” knaster tilpasset træsorten, således farvetone og struktur bevares.

Træets lyse farve og tydelige åretegning giver et moderne udtryk og skjuler samtidig småskrammer og støv bedre end mørke gulve. Med den rette behandling kan et askegulv holde sig smukt i mange år og bevare sit lyse og elegante udseende.

Læs mere i vores datablad.