wiking gulve
Kvalitetsgulve skabt i danmark siden 1997
Wiking Gulve blev grundlagt i 1997 af brødrene Anders og Hans Peter Korsgaard. Eventyret begyndte i beskedne, lejede lokaler på blot 800 m², hvor de første plankegulve i fyr blev produceret
I dag er Wiking Gulve blandt Danmarks største producenter af plankegulve – og samtidig den eneste danske producent med licens til at producere gulve med Q-LOC SuperClick-systemet. Vores produktion omfatter specialudviklede 3-lags plankegulve i udvalgte træsorter som fyr, ask, eg, douglas og pitch pine. Alt fremstilles på vores mere end 20.000 m² store produktionsanlæg i Roslev, nord for Skive.
I 2005 blev Wiking Gulve en del af Dania Capital, som investerede markant i moderne produktionsudstyr og teknologi. Det skabte et stærkt fundament for vækst og videreudvikling. I 2012 vendte virksomheden tilbage til private hænder, da Kim Axelsen og John Bojesen overtog ejerskabet – med et klart fokus på kvalitet, innovation og langsigtet udvikling.
Siden 2012 er både produktion og salg vokset med næsten 50 % – og udviklingen fortsætter. I dag ejes Wiking Gulve fortsat privat af Kim Axelsen, John Bojesen og Henrik Nielsen, og vi står solidt plantet i vores værdier: dansk produktion, kompromisløs kvalitet og passion for det gode gulv.
Wiking Gulve er mere end gulve. Det er håndværk, erfaring og stolte traditioner – skabt til at holde i generationer.


Kvalitet og Innovation i Alle Led
Vores værdier
✔ Vi driver en bæredygtig forretning – både miljømæssigt og økonomisk
✔ Vi vægter det gode håndværk
✔ Vi arbejder med høje kvalitetsprodukter og gør os umage – vores historie forpligter
✔ Vi sikrer produktion og levering til tiden
✔ Vi tager ansvar og hjælper hinanden
✔ Vi tænker nyt og er ikke bange for forandring
Sammen skaber vi en grønnere fremtid!
Bæredygtighed, Kvalitet og Ansvar
Mission
Wiking Gulve er forpligtet til en bæredygtig fremtid gennem Cradle to Cradle-konceptet, hvor produkter indgår i biologiske eller tekniske kredsløb og skaber værdi for både mennesker og miljø.
Vi arbejder for:
✔ Vi driver en bæredygtig forretning – både miljømæssigt og økonomisk
✔ Vi vægter det gode håndværk
✔ Vi arbejder med høje kvalitetsprodukter og gør os umage – vores historie forpligter
✔ Vi sikrer produktion og levering til tiden
✔ Vi tager ansvar og hjælper hinanden
✔ Vi tænker nyt og er ikke bange for forandring
Sammen skaber vi en grønnere fremtid!


En ansvarlig vej mod en grønnere fremtid
Vores tilgang til bæredygtighed
”En bæredygtig udvikling imødekommer nutidens behov uden at gå på kompromis med kommende generationers muligheder for at imødekomme deres behov.”
Denne definition stammer fra FN’s Brundtlandrapport “Vor fælles fremtid” fra 1987 og danner grundlaget for blandt andet FN’s 17 verdensmål fra 2015. Hos Wiking Gulve har vi stor respekt for denne definition. Derfor vil vi ikke påstå, at vores gulve er fuldstændigt bæredygtige endnu, men vi arbejder kontinuerligt på at minimere og udelukke de negative effekter, vi måtte forårsage. Vi ønsker aktivt at støtte en grøn og bæredygtig fremtid for både mennesker og planeten.


