Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Fyr Prima 32x185 Lud & Hvidolie

Salgspris 899,00 DKK pr. m²

Angiv ønsket antal m²

Du skal bruge: 0 pakker

Totalpris: 0 DKK

Er du sikker på at du ikke vil bestille 5% spild materiale?

Vi anbefaler altid at påregne 5% i naturligt spild til tilskæringer og sortering

BESTIL TRÆPRØVE - DKK 49 i levering (Træprøven er 0,4 m)
Forventet levering: 1 - 3 hverdage

Fyr Prima 32x185 Lud & Hvidolie

Specifikationer og vejledning

Produktbeskrivelse
Eksklusivt og lyst fyrretræsgulv med klassisk udtryk.

Fyr Prima 32x185 mm – Lud & Hvidolie er et fyrretræsgulv i ekstra kraftig kvalitet, som kombinerer klassisk elegance med et lyst og naturligt look. Behandlingen med lud og hvidolie modvirker gulning og fremhæver træets fine åretegninger, så gulvet fremstår lyst, indbydende og fuld af karakter – ideelt til den moderne nordiske boligstil.

Med en plankebredde på 185 mm og en tykkelse på hele 32 mm, får du et særdeles robust og stabilt gulv, som samtidig skaber et roligt og sammenhængende udtryk i rummet.

Prima-sorteringen giver et ensartet og elegant gulvbillede med et dæmpet knastspil og kun få små fyldninger – det klassiske valg, når du ønsker et gulv, der er naturligt, men stadig harmonisk og raffineret.

For at sikre et funktionelt og æstetisk gulv således styrken og den visuelle helhed i gulvoverfladen bevares, vil der i denne træsort fremkomme spartling af revner og knaster med specialtilpasset sandspartel og/eller hotmelt. Ligeledes kan udfaldne knaster erstattes med friske ”nye” knaster tilpasset træsorten, således farvetone og struktur bevares. Et Wiking fyr plankegulv er varmt og behageligt at gå på, samt har et naturligt spil med knaster og afrundede kanter, som fremhæver bredden på de flotte planker. Fyrretræ er en klassisk og populær træsort til gulve i skandinaviske hjem, især på grund af sit lyse udtryk og naturlige varme.

Fyrretræ kategoriserer som et blødtræsgulv, og er mere modtagelig overfor brugsspor. Dog er disse mærker lette at rette op på ved vedligeholdelse, og ofte kan de fleste bløde mærker forsvinde ved blot en gulvvask eller genopfriskning af olien.

På Brinell-skalaen, som måler træets modstandsdygtighed over for tryk og slid, ligger fyrretræ typisk omkring 1,6–1,8 – afhængigt af voksested og træets tæthed. Det betyder, at fyr er mere modtageligt for trykmærker, ridser og andre brugsspor i øvrigt end hårdere træsorter som eg eller ask. Selvom fyr er en blød træsort, vælger mange det på grund af dets naturlige charme og evne til at patinere smukt over tid. Med den rette behandling kan man forlænge gulvets levetid og give det en overflade, der er mere modstandsdygtig mod hverdagens brug.