Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Fyr Prima 22x185 Lud & Hvidolie

Salgspris 749,00 DKK pr. m²

Angiv ønsket antal m²

Du skal bruge: 0 pakker

Totalpris: 0 DKK

Er du sikker på at du ikke vil bestille 5% spild materiale?

Vi anbefaler altid at påregne 5% i naturligt spild til tilskæringer og sortering

BESTIL TRÆPRØVE - DKK 49 i levering (Træprøven er 0,4 m)
Forventet levering: 1 - 3 hverdage

Fyr Prima 22x185 Lud & Hvidolie

Specifikationer og vejledning

Produktbeskrivelse
Klassisk fyrretræsgulv i kraftig kvalitet og lys nordisk finish.

Fyr Prima 22x185 mm med Lud & Hvidolie er et trægulv i fyrretræ, som kombinerer det bedste fra den danske byggetradition med en moderne, lys finish. Med sin solide tykkelse på 22 mm og en bredde på 185 mm får du et stabilt, roligt og naturligt gulv, der passer perfekt til både klassisk og moderne indretning.

Gulvet er behandlet med lud og hvidolie, som effektivt forhindrer den naturlige gulning og fremhæver fyrretræets lyse, varme nuancer. Resultatet er en mat og silkeblød overflade, der lader træets smukke åretegninger træde tydeligt frem.

Prima-sorteringen giver et elegant og roligt udtryk, med et balanceret knastspil og kun få små fyldninger. Det er det sikre valg for dig, der ønsker et klassisk, harmonisk gulv med et lyst og let udtryk – uden at gå på kompromis med det naturlige look.

For at sikre et funktionelt og æstetisk gulv således styrken og den visuelle helhed i gulvoverfladen bevares, vil der i denne træsort fremkomme spartling af revner og knaster med specialtilpasset sandspartel og/eller hotmelt. Ligeledes kan udfaldne knaster erstattes med friske ”nye” knaster tilpasset træsorten, således farvetone og struktur bevares. Et Wiking fyr plankegulv er varmt og behageligt at gå på, samt har et naturligt spil med knaster og afrundede kanter, som fremhæver bredden på de flotte planker. Fyrretræ er en klassisk og populær træsort til gulve i skandinaviske hjem, især på grund af sit lyse udtryk og naturlige varme.

Fyrretræ kategoriserer som et blødtræsgulv, og er mere modtagelig overfor brugsspor. Dog er disse mærker lette at rette op på ved vedligeholdelse, og ofte kan de fleste bløde mærker forsvinde ved blot en gulvvask eller genopfriskning af olien.

På Brinell-skalaen, som måler træets modstandsdygtighed over for tryk og slid, ligger fyrretræ typisk omkring 1,6–1,8 – afhængigt af voksested og træets tæthed. Det betyder, at fyr er mere modtageligt for trykmærker, ridser og andre brugsspor i øvrigt end hårdere træsorter som eg eller ask. Selvom fyr er en blød træsort, vælger mange det på grund af dets naturlige charme og evne til at patinere smukt over tid. Med den rette behandling kan man forlænge gulvets levetid og give det en overflade, der er mere modstandsdygtig mod hverdagens brug.