Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Dit Wiking Gulv

Sådan lægger du et Wiking gulv med FER/NOT

Er du i tvivl om monteringen eller pleje af dit nye trægulv fra Wiking Gulve, så er du altid velkommen til at kontakte os direkte.

Tradition for godt træ

Montering med Fer/Not

Du kan sagtens selv montere dit nye trægulv med den enkle fer/not-metode – men der er flere ting, du skal være opmærksom på.
Nedenfor har vi samlet en overskuelig trin-for-trin guide, der hjælper dig godt i gang med gulvlægningen.

Når gulvet er lagt, er det vigtigt at vedligeholde og pleje det korrekt, så du får mest mulig glæde af det i mange år fremover.
Læs mere om vedligeholdelse og pleje af trægulve her.

Wiking gulve

Hvad er fer og not?

Når du skal montere dit trægulv, kan det ske ved hjælp af fer/not-metoden. Det er en teknik, der ofte anvendes til samling af materialer – i dette tilfælde plankegulve.

Hver planke har to ender: én med en notgang og én med en fergang, som passer ind i hinanden – lidt som brikker i et puslespil.
Formålet med fer/not-systemet er at kontrollere den vertikale bevægelse mellem plankerne og samtidig muliggøre en svømmende lægning, hvor gulvet kan bevæge sig frit i forhold til underlaget.

Wiking gulve

Gulvvarme

Når du skal montere dit trægulv, så kan det være ved hjælp af fer/not-metoden.  Det er en teknik der anvendes, når man skal samle visse materialer, i dette tilfælde plankegulve. Processen foregår sådan, at man har et bræt eller planke med to ender -en notgang og en fergang, der samles – lidt ligesom puslespilsbrikker.  Formålet med not/fer er at kontrollere vertikal bevægelse mellem plankerne og for at opnå en svømmende lægning.

Godt at vide

Forberedelse til gulvlægning

Det første du skal gøre, når du skal lægge dit nye plankegulv er at starte forberedelsesarbejdet. Der er nogle ting, du skal være særligt opmærksom på, inden du går i gang med selve lægning af trægulv: 

Ved nedlægning åben da flere pakker løbende forud og mix fra flere pakker – ved synlige fejl eller uønskede strukturudsving oversaves planken.

Oversavede planker reserveres til ”start og slut planker”, og anvendes løbende under lægning. Kun planker med gennemgående fejl ombyttes.

Vær opmærksom på, at nedlagte planker er accepteret, og at evt. reklamationer derfor afvises.

Læg planker med samme produktionsdato sammen, og undgå derved evt. minimale forskelle i produktionsserierne. 

step-by-step - Montering

Montering

Step 1

Start på nedlægning ved en lige væg og læg lamelgulvet med feren fremad. Det er vigtigt, at de første 2 rækker ligger med helt lukkede endestød, ”en god start er halvt fuldendt”.Anvend afstandsklodser eller kiler til at holde den nødvendige afstand til væg (10 mm). Ved svømmende lægning lægges limen som to ubrudte striber i notgangens over- og underside. Når træplankerne slås sammen trækkes limen derved ind i notgangen.Aftør straks evt. overskydende lim med en våd og ren klud.

Step 2

Endestød samles først, og bagefter på langs, slå på slagklodsen skråt hen mod endesamlingen, hvilket giver den bedste tæthed i endesamlingen.Plankerækkerne imellem varierer afstanden mellem de endevise samlinger, uden at der laves mønsterdannelse. Brug en slagklods af hårdttræ eller kunststof, der holdes mod feren.

Wiking gulve

Efter montering og vedligeholdelse

  • Brug aldrig et stykke ”afskær” af gulvet, da slidlaget på gulvet derved kan beskadiges. 
  • Hold 10 mm afstand til faste installationer – rør m.v.
  • Monter sandliste så du ikke risikerer at gulvet ”slipper” fodliste mv. – dette er normal god dansk håndværksskik. 
  • Skal plankegulvet lægges i flere rum, bør gulvfladen deles i døråbninger mv.
  • Dilatationsfuger bør etableres ved større gulvflader, især hvis plankerne går på tværs i åbningen.

Wiking gulve

Montering af trægulve kombineret med gulvvarme

Ved gulvvarme i kombination med trægulve gælder specielt, at anlægget skal have været i drift inden gulvlægning. Anlægget stoppes 2 dage inden gulvlægning påbegyndes. Styring til varmesystemet skal være monteret og indkørt.Efter montering af trægulvet hæves temperaturen gradvist, og samme fremgangsmåde anvendes i forbindelse med fyringssæsonens start og slut. Åben eller luk aldrig pludseligt for gulvvarmen ved trægulve. Fremløbstemperaturen må ikke være for høj, og max. temperatur på trægulvets overside må ikke overstige 27 grader (måles med infrarød termometer). Erfaringsmæssigt svarer en overfladetemperatur på 27 grader til 35 grader fremløb i et vandbaseret gulvvarmesystem i betonlag.

Wiking gulve

Lær mere om vores bæredygtige rejse

Læs mere om Wiking Gulve

Montering af plankegulv

Forberedelse, installation og vedligeholdelse